Tre Grønt Flag-skoler deltager i pilotprojekt
Tre danske Grønt Flag-skoler deltager nu i nyt pilotprojekt sammen med tre skoler fra Slovenien. De danske Grønt Flag-skoler er Skolen på Duevej på Fredriksberg, Eltang Centralskole i Kolding og Østervangskolen i Hadsten.
Hver skole samarbejder med en Toyota-forhandler om et undervisningsprojekt om klima og energi. Bilforhandleren kan tilbyde masser af viden om, hvordan man styrer energi og affald på en virksomhed, og en masse om biler og energirigtig kørsel. Fx vil Østervangskolens elever i samarbejde med Via Biler i Højbjerg lære forældrene, hvordan man kører sin bil på den mest benzin-økonomiske måde.
Hver skole har fået tildelt 37.500 kr. fra Toyota til at gennemføre deres projekter.
Vi forventer, at alle danske Grønt Flag-skoler til næste år kan søge om at komme med i et nyt spændende projekt, der bygger på pilotprojektet.