Send en rapport om jeres arbejde ind til sekretariatet
Når I har arbejdet med et tema og opfyldt de internationale krav og temakravene, kan I søge om Det grønne Flag. Det gøres ved at indsende en rapport til sekretariatet.
Rapporten består af et udfyldt rapportskema og diverse bilag. Rapportskemaet skal underskrives af jeres skoleinspektør og af borgmesteren. Derfor sender I rapporten omkring borgmesterkontoret før den går videre til sekretariatet. Det er også borgmesteren der får flaget tilsendt, så han kan deltage i flaghejsningen. Rapporten får I retur efter godkendelsen.