Godt i gang   Krav   Rapport   FAQ   Grønne Skoler   Kontakt Os   Nyhedsbreve   Undervisningsmaterialer  

Friluftsrådet   Nettjeneste   Eco-Schools         Send til en ven   Print   


Hvad skal rapporten indeholde?  

Når I har arbejdet med et tema og opfyldt de internationale krav og temakravene, kan I søge om Det grønne Flag. Det gøres ved at indsende en rapport til sekretariatet.

Rapporten består af et udfyldt rapportskema og diverse bilag. Rapportskemaet skal underskrives af jeres skoleinspektør og af borgmesteren. Derfor sender I rapporten omkring borgmesterkontoret før den går videre til sekretariatet. Det er også borgmesteren der får flaget tilsendt, så han kan deltage i flaghejsningen. Rapporten får I retur efter godkendelsen. 

Ud over rapportskemaet kan I vedlægge alle de bilag I synes er relevante som dokumentation.

Rapportskemaerne der knytter sig til hver af de fire temaer kan hentes her:

 

Du kan skrive tekst direkte i skemaerne i de grå kasser og derefter printe dem ud.

Det er en god idé, at miljørådet eller andre undervejs i forløbet samler relevant materiale i et ringbind. Dette ringbind kan både være jeres egen dagbog og bruges som afrapportering til sekretariatet. 

Som minimum bør rapporten indeholde:

  • Handleplan
  • Miljøordensregler
  • Eksempler på elevernes undersøgelser af ressourcens vej
  • Eksempler på elevernes formidling til lokalsamfundet
  • Eksempler på, hvordan eleverne har foretaget målinger og lavet udregninger af ressourceforbruget på skolen  

Rapporten kan også indeholde:

  • Videoer, bånd og fotos
  • Tegninger og andet elevmateriale
  • Skoleblade og presseklip


Det er meget vigtigt at rapporten indeholder eksempler på elevarbejde!