Godt i gang   Krav   Rapport   FAQ   Grønne Skoler   Kontakt Os   Nyhedsbreve   Undervisningsmaterialer  

Friluftsrådet   Nettjeneste   Eco-Schools         Send til en ven   Print   


Krav 

Skolen skal opfylde de internationale krav samt temakravene

For at få Det Grønne Flag skal skolen opfylde dels nogle nationale temakrav, der knytter sig til de enkelte temaer og dels nogle internationale krav, der er fælles for alle temaer. De internationale krav er ens i alle de 46 lande, der arbejder med Eco-Schools.

I lærervejledningerne er både de nationale og internationale krav detaljeret beskrevet, ligesom der er vejledning i, hvordan skolen kan arbejde med kravene. Her på siden er kravene kort resumeret.

Se de internationale krav nedenfor eller klik dig ind på et specifikt tema, for at se temakravene.

 

Internationale krav

  1. Etablering af et miljøråd på skolen
    Rådets opgave er at planlægge Grønt Flag arbejdet.  Rådet har ansvaret for i samarbejde med resten af skolen at udarbejde en miljøhandlingsplan og miljøordensregler. Læs mere ved at klikke på miljøråd i kolonnen til venstre.
  2. Udarbejdelse af miljøhandlingsplanen
    Handlingsplanen skal fungere som et styringsredskab for miljøarbejdet på skolen.Læs mere og se et eksempel på en miljøhnadlingsplan ved at klikke på miljøhandlingsplan i kolonnen til venstre.
  3. Mindst 15% af skolens elever deltager
    Reelt vil alle skolens elever blive inddraget i miljøarbejdet, hvis sparemålene for de enkelte temaer skal nås, men 15 % af skolens elever skal være særligt aktive og opfylde temakravene.
  4. Miljøordensregler udarbejdes til hvert nyt tema  
    Miljøordensreglerne skal være elevernes bud på, hvordan de ved at ændre deres adfærd kan være med til at beskytte miljøet. Læs mere ved at klikke på miljøordensregler i kolonnen til venstre.  
  5. Der skal arbejdes med et tema hvert år
    For at bevare det Grønne Flag, skal der arbejdes med et tema hvert år, eller der skal udfærdiges en handleplan med forskellige temaer på forskellige klassetrin.
     

 

Nationale krav

De nationale krav er kravene til, hvordan skolen skal arbejde med de enkelte temaer. Kravene er delt op i fire til fem kategorier og knytter sig forskelligt til hvert tema:

  • Undersøgelse
  • Ud af skolen
  • Gør noget
  • Den praktiske del
  • Formidling

Se kravene til det enkelte tema, ved at klikke dig ind i menuen til venstre.