FriluftsRådet

Grønt Flag - Grøn Skole

Innovationscamp for gymnasieskoler: Skab din grønne ide

11. august 2015

Brænder I for at gøre jeres gymnasium til et bedre sted for miljøet? Og er der et grønt projekt gemt inde i jer? Så kom med Grønt Flag Grøn Gymnasieskole på Afsnit U, innovationscamp 2015!

Afsn U 1 (1)

Afsnit U samler innovative gymnasieelever fra hele landet om at udvikle
samfundsprojekter i løbet af to intensive døgn. Hver gruppe gennemgår en
innovationsproces, hvor I bliver sat i gang og hjulpet undervejs af innovationsfacilitatorer, I pitcher for eksperter udefra og I sparrer med andre både danske og udenlandske projektmagere.


Afsnit U foregår som en del af den internationale innovationsfestival, Afsnit
I, som samler innovative projektmagere fra hele verden om at udvikle på
deres idéer. Afsnit I er den store ramme for festivalen, der også huser talks, kulturarrangementer og koncerter.


Afsnit U foregår i år i Egedal Kommune på det nedlagte Stenløse Rådhus
onsdag d. 11. til fredag d. 13. november 2015.

  • I melder jer til som gruppe på 3-6 personer. (Det kunne fx være elever fra gymnasiets miljøråd).
  • Det koster 600 kr. per mand at deltage, hvilket også dækker kost og logi.
  • Er I mere end 5 personer, skal I have en underviser med.
  • Undervisere deltager gratis.
  • Tilmelding senest d. 20. september.


I kan hente mere information om Afsnit U på www.afsniti.dk/afsnit-u-2015
Kontakt Louise Heebøll, Louise@AfsnitI.dk, tlf. 20 77 05 55

Vel mødt!


Med venlig hilsen
Afsnit I & Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Gymnasieskole

 Afsn U 2 (1)

  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website