FriluftsRådet

Grønt Flag - Grøn Skole

Uddannelse for bæredygtig udvikling - få inspiration til din undervisning

Denne side opsummer erfaringerne fra et toårigt partnerskab mellem NTS-Centeret (nuværende Astra), Friluftsrådet, Naturvidenskabernes Hus og EMU Danmarks Læringsportal.

Gennem to år har partnerskabet bidraget til det nationale arbejde med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på mange forskellige måder: Konferencer, konkrete undervisningsforløb, udvikling af koncepter, afprøvninger m.m.

Målgruppen for projektet er lærere i grundskolen, gymnasiet og erhvervsuddannelserne samt dagtilbudsområdet.

Partnerskabet er skabt i forlængelse af det internationale FN-tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling fra 2005-2014.

Undervisningsministeriet (nuværende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) ønskede efter afslutningen af det internationale tiår at samle op initiativer og indsatserne, der var blevet gennemført for at sætte fokus på bæredygtig udvikling på de forskellige uddannelsesniveauer. Målet for partnerskabet om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling har derfor været at skabe et nationalt fundament, der fortsat sikrer, at skolerne kan få inspiration til at arbejde med elevernes handlekompetencer inden for bæredygtighed og bæredygtig udvikling. For at skabe dette fundament opfordrede Undervisningsministeriet det daværende NTS-center (nuværende Astra) til at formulere et projekt, der samler centrale aktører og indsatser. Dette førte til partnerskabet om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling mellem NTS-centeret, Friluftsrådet, Naturvidenskabernes Hus og EMU Danmarks Læringsportal.

Nedenfor kan du hente inspiration til din undervisning om bæredygtig udvikling, der er udviklet i løbet af projektet.

NTS-Centeret (nuværende Astra) har ud over projektledelse og koordination af projektet stået for at styrke formidlingsindsatsen omkring Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på NTSnet. Derudover har NTS-Centeret udviklet en temaside om Didaktik for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der indeholder fire spændende artikler - dels en almendidaktisk artikel om Uddannelse for Bæredygtig udvikling, en grundskoleartikel med cases og anbefalinger til undervisning om bæredygtighed indenfor rammerne af folkeskolereformen, en artikel for det almene gymnasium med cases og anbefalinger og en artikel for EUD-området.

     

Friluftsrådet har lavet indsatser målrettet dagtilbud, grundskoler, gymnasier og erhvervsuddannelsen. Til dagtilbudsområdet har Grønne Spirer, der er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner, udviklet publikationen Bæredygtighed i Børnehøjde. Til grundskolen har Friluftsrådets miljøundervisningsprogram for Bæredygtig Udvikling skabt en række artikler med inspiration til tværfaglig undervisning om bæredygtig udvikling, der bygger på de didaktiske og pædagogiske rammer fra miljøprogram Grønt Flag Grøn Skole. Derudover er der udviklet og afprøvet brobygningsmodeller for samarbejder mellem grundskoler og gymnasiale uddannelser om bæredygtighed. Grønt Flag-programmet har endvidere pilottestet Grønt Flag Grøn Erhvervsuddannelse. Gennem Grønt Flag-programmet tilbyder Friluftsrådet skolerne støtte til at arbejde systematisk med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, både både gennem undervisningen, hvor der er fokus på elevernes udvikling af handlekompetence til at kunne skabe en bæredygtig udvikling og ved at sætte fokus på at skabe en bæredygtig kultur på skolerne. Samtidig udgør Det Grønne Flag en certificeringsordning, der skaber synlighed på de skoler, der gør en forskel. 

  

Billedresultat for naturvidenskabernes hus

Naturvidenskabernes Hus har bidraget med viden om og samarbejder med virksomheder, der udvikler materialer eller er ressourcer for skoler. Bæredygtighed og Bæredygtig Udvikling er centrale begreber for både virksomheder og for uddannelsesinstitutioner, og herigennem arbejdes der samtidig med rekruttering til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Naturvidenskabernes Hus har udviklet forløb til grundskolen og til erhvervsuddannelserne om bæredygtig udvikling.

 

Grafik

EMU Danmarks Læringsportal udgør en væsentlig ressource for lærere. Her kan du finde en temaside om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, ligesom Astras portal NTSnet.dk også har ressourcer til lærerne.

Her på groentflag.dk og på de tre øvrige partneres hjemmesider kan du finde inspiration og viden om undervisning i bæredygtighed og bæredygtig udvikling.

Har du spørgsmål til projektet, så kontakt konsulent Karen Præstegaard Hendriksen på kph@friluftsraadet.dk

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website