FriluftsRådet

Grønt Flag - Grøn Skole

Publikationer

Vil du vide mere om Grønt Flag Grøn Skole? Her er Friluftsrådets publikationer relateret til Grønt Flag Grøn Skole samlet.

 

Grønt Flag Grøn Skole

Læs om baggrunden og mulighederne i Grønt Flag Grøn Skole konceptet. Publikationen giver dig indsigt i rammen og mulighederne i programmet, men også en beskrivelse af didaktiken og pædagogiken, der ligger bag programmet. Derudover indeholder konceptet kontaktoplysninger og en beskrivelse af det internationale samarbejde Eco-Schools, som Grønt Flag Grøn Skole er den danske del af.

TIL GRUNDSKOLEN

Projektopgave om bæredygtighed og miljø

Med dette inspirationshæfte får I ideer til at bringe naturfagene i spil i forhold til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Hæftet giver også mulighed for samarbejde mellem naturfagene, dansk, samfundsfag og idræt. Valgfag, der ikke indgår i prøverækken, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave. For at bringe valgfagene i spil er her ideer til at inddrage madkunskab, billedkunst, drama, filmkundskab, medier, musik og håndværk og design.

Grønt Flag Grøn Skole og folkeskolereformen

Denne folder skiterer, hvordan Grønt Flag Grøn Skole kan bidrage til at implementere centrale elementer i folkeskolereformen.

Skole/virksomhedssamarbejde for en bæredygtig fremtid

Denne rapport giver ideer til, hvordan enhver klasse uanset økonomiske muligheder kan gennemføre et spændende skole/virksomhedssamarejde med en lokal virksomhed og med bæredygtig udvikling som det centrale omdrejningspunkt.

Rapporten er en del af afrapporteringen til Undervisningsministeriet af en større indsats, der har til hensigt at øge børn og unges interesse og engagement inden for bæredygtig udvikling.

Grønt Flag Grøn Skole Pilotevaluering

Grønt Flag Grøn Skole (GFGS) har i en årrække fungeret som det centrale undervisningsprogram for uddannelse for bæredygtig udvikling i den danske grundskole. Med mere end 200 deltagende skoler over hele landet og ambitioner om at tiltrække flere er programmet centralt placeret i forhold til at udvikle danske skoleelevers opfattelser af komplekse begreber koblet til miljøproblematikker og bæredygtig udvikling.

Formålet med denne pilotevaluering af Grønt Flag Grøn Skole-programmet er at få indsigt i hvilke styrker, udfordringer og perspektiver for udvikling, der er indlejret i den nuværende udformning af programmet. Pilotevalueringen tager udgangspunkt i fire skoler ud af de over 200 grundskoler, som er med i programmet. Evalueringen er således ikke en fuldstændig beskrivelse af programmet, men henter erfaringer fra lærerne og viser hvordan det foldes ud i praksis.

Pilotevalueringen af GFGS er planlagt i samarbejde mellem forskningsprogrammet læring for Omsorg, Sundhed og Bæredygtig udvikling (LOBS) på institut for uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus universitet og Grønt Flag Grøn Skole sekretariatet samt Nationalt Center for undervisning i natur, teknik og sundhed.

Friluftsliv i Folkeskolen

Denne rapport afdækker, hvilke muligheder for at inddrage friluftsliv, der viser sig i udformningen af skolereformen i efteråret 2013. Rapporten indeholder desuden perspektiver fra relevante fagpersoner på, hvilke udfordringer og muligheder, der er for at inddrage friluftsliv i grundskolen. Der perspektiveres til udlandet for at drage inspiration fra, hvorledes der i andre lande inddrages friluftsliv i grundskolen.

TIL GYMNASIESKOLEN

Grønt Flag Grøn Gymnasieskole

Denne publikation beskriver Grønt Flag Grøn Skole til gymnasierne. Læs om miljøundervisningsprogrammet for bæredygtig udvikling, som samtidig er en certificeringsordning for gymnasieskoler, der arbejder mod en større bæredygtighed på institutionen både gennem undervisning og reelle handlinger.

Brobygning mellem grundskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser med udgangspunkt i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Denne rapport bidrager med anbefalinger samt flere mulige modeller til samarbejde og brobygning mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser med udgangspunkt i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Modellerne skal afprøves i 2015.

Rapporten er en del af afrapporteringen til Undervisningsministeriet af en større indsats, der har til hensigt at øge børn og unges interesse og engagement inden for bæredygtig udvikling.

TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på erhvervsuddannelserne - Muligheder og perspektiver

Denne rapport danner afsæt for videreudvikling af et fremtidigt UBU-koncept tilpasset Erhvervsskolerne. I rapporten præsenteres resultater af en workshop for faglærere, konsulenter og ledelsesrepræsentanter fra erhvervsskoleområdet samt erfaringer fra eksisterende UBU-forløb på de erhvervsrettede uddannelser. Rapporten er afleveret til Undervisningsministeriet.

Rapporten er en del af afrapporteringen til Undervisningsministeriet af en større indsats, der har til hensigt at øge børn og unges interesse og engagement inden for bæredygtig udvikling.

TIL ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i arbejdsmarkedsuddannelserne

I denne rapport kortlægges, hvilke fagområder på de danske arbejdsmarkedsuddannelser, som er længst fremme med at integrere UBU-perspektiver i deres undervisning. Derudover
præsenteres cases med erfaringer fra undervisere, undervisningsledere,
virksomheder og efteruddannelsesudvalg, der beskriver, hvordan der
arbejdes med UBU på AMU-området.

Rapporten er en del af afrapporteringen til Undervisningsministeriet af en større indsats, der har til hensigt at øge børn og unges interesse og engagement inden for bæredygtig udvikling. 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website