FriluftsRådet

Grønt Flag - Grøn Skole

Hvorfor Grønt Flag?

Fem gode grunde til at være Grønt Flag-skole

1) En ramme for undervisning i miljø og bæredygtighed
Der er mange opgaver, der skal løses hver dag året rundt på en skole. En af opgaverne er undervisning i spørgsmål om miljø og bæredygtighed.

Grønt Flag er en ramme, der giver skolerne mulighed for at løse og styre miljø- og bæredygtighedsundervisningen. Grønt Flag Grøn Skole er en fleksibel ramme, som skolen kan udfylde, så det passer ind i skolens planlægning.

2) Styrkelse af naturfagsundervisningen
Temaerne i Grønt Flag tager i høj grad udgangspunkt i naturfagene. Grønt Flag er med til at gøre eleverne interesserede i naturfag. Eleverne arbejder med virkelige og aktuelle miljø- og bæredygtighedsspørgsmål og med, hvordan vi skaber en bedre verden. Eleverne opdager, at de bliver værdsat for deres viden.

Grønt Flag Grøn Skole bidrager til at udvikle skolens natrfaglige kultur.

3) Skolen får en Grøn profil - synlighed og fællesskab
Det Grønne Flag på flagstangen er med til at give skolen en synlig grøn profil. Den grønne profil fortæller om en institution, der til hverdag selv tænker bæredygtigt og samtidig har indtænkt spørgsmål om miljø og bæredygtighed i undervisningen.

4) Konkrete besparelser
Grønt Flag Grøn Skole er med til at skabe konkrete besparelser på fx vand- og energiforbruget. Ved at sætte fokus på bedre udnyttelse af ressourcerne kan skolen frigøre midler til andre formål.

Grønt Flag giver synlighed

Flaghejsning

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website