FriluftsRådet

Grønt Flag - Grøn Skole

Hvad er Grønt Flag?

Grønt Flag Grøn Skole er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling.
Det Grønne Flag er med til at give din skole en synlig grøn profil, og er undervisning, som gør en forskel.
Målet er at bidrage til, at børn og unge bliver aktive medborgere, der kan tage hånd om vores natur og miljø.

Grønt Flag Grøn Skole er en fleksibel ramme, som skolen udfylder på den måde, som det passer ind. Skolen planlægger selv hvornår, hvilke klasser, hvilket indhold m.m.

Miljøråd
Skolen skal nedsætte et miljøråd med deltagelse af bl.a. elever. Miljørådet planlægger og rådgiver om skolens grønne arbejde. Miljørådet kan også tage initiativer til at gøre skolen mere bæredygtig.

Undervisning
Så mange klasser som muligt gennemfører et undervisningsforløb med udgangspunkt i Grønt Flag-temaerne. Mindst 15 % af eleverne skal deltage i et undervisningsforløb for, at skolen kan erhverve Det Grønne Flag.

Kort fortalt
Kort fortalt skal skolen gøre følgende for at opnå Det Grønne Flag:

  • Tilmelde sig Grønt Flag
  • Oprette et miljøråd
  • Miljørådet organiserer arbejdet med at udarbejde en miljørevision og en miljøhandleplan
  • Miljørådet kan selv tage initiativer til at gennemføre handlinger
  • Mindst 15 % af eleverne gennemfører et undervisningsforløb
  • Miljørådet organiserer, at rapporten indsendes til Friluftsrådets sekretariat

Når rapporten er godkendt sendes Det Grønne Flag til borgmesteren. Skolen og borgmesteren aftaler en dag for flaghejsning.

Bemærk at kravene er forskellige alt efter, om du underviser på en grundskole/efterskole, en gymnasieskole, en læreruddannelse eller en højskole.

Hvis du arbejder på en anden undervisningsinstitution og gerne vil være med i Grønt Flag Grøn Skole så kontakt sekretariatet.

Tilmelding til Grønt Flag

Grønt Flag er udviklet til

I princippet kan alle uddannelsesinstitutioner deltage i Grønt Flag Grøn Skole. Men programmet er pt specielt udviklet til:

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website