FriluftsRådet

Grønt Flag - Grøn Skole

Centrale begreber

Centrale begreber
Her finder du en kort oversigt over nogle af de væsentlige begreber som Grønt Flag bygger på. Begreberne er yderligere forklaret andre steder på denne hjemmeside.

Miljøundervisning
Miljøundervisnings handler om menneskets udnyttelse af naturens ressourcer - problemer og løsninger.

Uddannelse for bæredygtig udvikling
Uddannelse for bæredygtig udvikling understreger, at økonomiske, sociale og kulturelle perspektiver skal inddrages, hvis vi skal arbejde frem mod en mere bæredygtig fremtid.

Handlekompetence
Grønt Flag vil være med til at udvikle mennesker, der på baggrund af viden og indsigt er i stand til sammen med andre at handle i et demokratisk samfund. Viden og indsigt, visioner og alternativer, kritisk tænkning og refleksion samt deltagelse og handling er vigtige elementer i udvikling af handlekompetence.

Interessemodsætninger og dilemmaer
Når vi skal søge løsninger på spørgsmål om miljø og bæredygtighed, så skal vi søge dem i interessemodsætningerne i udnyttelsen af naturens ressourcer og i de dilemmaer, som vi som enkeltindivider og samfund står over for. Undervisning, der tager udgangspunkt i interessemodsætninger og dilemmaer er med til at gøre undervisningen spændende og vedkommende.

Deltagelse og medborgerskab
Det er vigtigt at kunne deltage aktivt og konstruktivt i udviklingen af samfundet. I miljørådet og i undervisningen arbejder eleverne med, hvordan de sammen med andre kan skabe forandringer.

Innovation
Innovation står centralt. Vi har brug for, at de kommende generationer kan finde kreative og innovative løsninger på de spørgsmål om miljø, natur og bæredygtighed, som de møder i deres liv. Grønt Flag Grøn Skole fremmer eleverne egne ideer og forslag til processor og tekniske løsninger.

Globale perspektiver
Gennem det store netværk af skoler i Eco-Schools programmet har vores elever mulighed for at få kontakt med elever i andre verdensdele. Betydningen af at få konkret indsigt i levevilkår i andre lande er vigtig.

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website